Advokatforbehold
Sikr dig mod ubehagelige overraskelser – kontakt os inden du skriver under
Hvis du har modtaget en købsaftale, skal du undersøge om der er indsat et advokatforbehold. Med et advokatforbehold er du bedst sikret mod ubehagelige overraskelser, og du har mulighed for at træde tilbage fra købet uden omkostninger, hvis Boligkøbsadvokaterne meddeler sælger, at vi som din advokat ikke kan godkende handlen.
Vi anbefaler, at du altid kontakter os inden du skriver under på en købsaftale – også selvom den indeholder et advokatforbehold.
Advokatforbeholdet
Advokatforbeholdet er vigtigt, da det giver dig mulighed for at få ændret og præciseret vilkår til købsaftalen, eller helt at træde tilbage fra købsaftalen. Advokatforbeholdet kan formuleres således:
“Købers underskrift på købsaftalen er betinget af, at handlen kan godkendes i sin helhed af Boligkøbsadvokaterne. Indsigelser skal være sælgers ejendomsmægler i skriftligt i hænde senest 5 hverdage efter, at købsaftalen med både sælger og købers underskrift er modtaget af Boligkøbsadvokaterne.”
Ingen handel – halv regning
Vi beregner os halvt salær, hvis handlen ikke gennemføres.
Fortrydelsesret
Som privat køber har du 6 hverdages fortrydelsesret – men det koster 1% af købesummen. Med advokatforbehold er det gratis at fortryde, hvis advokaten ikke kan godkende handlen.

Klar til at købe bolig?
Kontakt os inden du skriver under på købsaftalen. Vi tilbyder uforpligtende rådgivning og svarer inden for 24 timer.
